Ny Kvinde Eg plantet i Lunden

Det var både højtideligt og festligt, da en flok kvinder fra fredagsbaren i Uhrenholdts Gård, plantede en ny Kvindernes Eg i Lunden.

Den gamle blev plantet i 1915 som en markering af, at kvinderne fik valgret, men den flækkede og blev fældet fordi den var til fare for forbipasserende.

Nyplantningen var arrangeret som en happening med glimt i øjet. Den begyndte med fakkeloptog fra Uhrenholdts Gård, og da optoget var vel ankommet til Lunden, tog en anno 1915 hatteklædt Lene Graarup ordet. Her citater fra talen:

”For 100 år og 181 dage siden, midt på formiddagen, samledes, omtrent lige her hvor vi står, en lille gruppe på 8 hatteklædte kvinder og 4 ligeså hatteklædte mænd. Med sig havde de et egetræ, som skulle plantes. Det var den 5. juni 1915 - den dag havde kvinderne sammen med tjenestefolk fået fuld politisk valgret, og rundt om i landet blev der planet 30 egetræer, til minde om det kæmpe arbejde, der havde ligget forud for valgretten.

Valgretten var jo ikke noget, som kvinderne bare vågnede op til. I et halvt århundrede havde de kæmpet og haft mod til at sige de rigtige ting på de forkerte steder, med fare for at blive til grin og hængt ud, hvilket de også blev. Men kvinderne var stædigt blevet ved, indtil et flertal i folketinget var parate til at give dem medbestemmelse”

”Så hvorfor har vi besværet os herhen i Lunden på en mørk decemberdag i dette herrens vejr?

I mit hoved er det for at huske hinanden på, at vi ikke står her står på grund af vores egne anstrengelser, men på grund af andres anstrengelser, på grund af kvinder som fandt det umagen værd at kæmpe for en fundamental menneskeret om medbestemmelse - og mod en grundlæggende uretfærdighed.

”At plante et træ er en langsigtet proces. Et træ vokser ikke på en dag. Det tager år, ja årtier, før det bliver til noget. Luther ville bruge sin sidste dag til noget livsbekræftende og langsigtet. Noget der rakte langt ud over øjeblikket. Udover ham selv. Noget der handlede om verden, om jorden, kloden. Noget universelt.  Derfor er egetræet et smukt symbol at have her i Vrå, ikke bare som symbol på de stærke rødder: altså, de mange gæve kvinder, der gennem tiden har været med til at forme byen. Men også som et symbol på fremtiden, på fred og sameksistens og håb: Som et symbol på, at vi her i Vrå, mens der rundt omkring i verden meldes om ufred og nabokrig på mere end et plan, har bevist, at vi har tid, mod og hjerte til at få ting til at gro, også selv om der er mange forskellige planter, der kommer fra fjerne egne at tage hensyn til.

Med de ord vil jeg afsløre stenen til kvindernes eg anno 2015 - gid dette egetræ må få et langt og lykkeligt liv.

Knap havde Lene Graarup afsløret egen og den flotte sten, inden en ivrigt cigarrygende kvinde klædt som for mange år siden, tog ordet. Og det var endnu en kvinde, der havde noget på hjerte…og det blev serveret med sans for drama, timing – og cigarrøg. I sandhed en power-woman…og det var ikke kun den hårde vestenvind, der gav tilhørerne vand i øjnene.

Hun sagde blandt andet:

”God eftermiddag alle sammen

Må jeg præsentere mig selv. Mit navn er Maria Kirstine Dorothea Jensen – kaldet Thit Jensen. Jeg blev født den 19. januar 1876 . Og jeg forlod den fysiske verden 14. maj 1957 Jeg blev født som det fjerde barn ud af en søskendeflok på tolv. Mens mine brødre fik en uddannelse, måtte jeg blive i huset hos mine forældre i Himmerland og hjælpe til med at passe, opdrage og undervise mine yngre søskende. Tidligt erfarede jeg, at kvinders rettigheder i hjemmet og i samfundet lod meget tilbage at ønske. Livet igennem var jeg aktiv i samfundsdebatten - ikke mindst en ivrig fortaler for kvinders ligeret og brug af prævention. Først da kvinden fik ret til at bestemme, hvornår hun ville føde børn, havde hun de samme muligheder som manden for at tage del i samfundslivet.

De gæve kvinder, der i 1915 rejste et træ her i Lunden, fortjener stor ære for deres mod og indsats.  Det har smertet mig, at egetræet led den grusomme skæbne at blive fældet, og at jeg ikke kunne stille noget op.

Der var megen saft og kraft i det træ, så længe det fik lov at stå. Det samme som hos de kvinder, der lod det plante. Men, efter dets fald har jeg kunnet registrere, at der er indtrådt en vis slaphed hos kvinderne. Jeg har i de senere år ikke været ganske tilfreds med, at de i så beskeden grad har taget del i det politiske arbejde og i samfundsdebatten, og dermed løftet den arv, deres formødre efterlod dem. Det er som om, nutidens kvinder er mere optaget af at pleje sig selv end af at gøre deres indflydelse gældende i samfundslivet. Jeg ser dem løbe på gader og i parker udstyret med pandebånd, pulsmåler, og alskens udstyr. De tæller skridt og kalorier og forsager mange af jordelivets nydelser. Hvornår har De f. eks. set en kvinde nyde en god cigar? En enkelt tilbageværende måske. Ærlig talt, så har jeg været ved at opgive ånden, om man så må sige. I svage stunder har jeg endog rådført mig med Børglumbispen (Stygge Krumpen), som jeg blev stærkt forenet med, da jeg skrev om ham. Derfor var det en glædens dag, da jeg kom i spirituel kontakt med kvinderne fra fredagsbaren. Jeg kunne mærke, der var en stærk kraft i de kvinder, og at de ikke var puritanske.  De forsagede ikke god mad og vine – og enkelte af dem heller ikke tobak. Det tiltalte mig. Nu har De igen fået en eg. Derfor er jeg kommet tilbage i kød og blod for at være med til at passe på træet og for at advare Dem imod at forfalde til for megen renden rundt med pulsmåler. For medens De gør det, risikerer De, at mændene igen overtager samfundsstyringen, og det er ingen tjent med – heller ikke mændene selv. De magter det ganske enkelt ikke. Ve den, der lægger hånd eller sav på dette træ. Jeg overvåger Lunden i al fremtid. Lad dette være min afskedssalut. Jeg vil nu svæve videre, men i ånden vil jeg være her for altid. Tak for ordet”

Man må sige egen blev plantet med maner, og den fik megen historik og mange gode ord med på vejen. Det var Jane Lund Konnerup der mesterligt rullede sig ud som Thit, og det var Kirsten Dalsgaard, der lige så mesterligt havde lavet teksten. Et stemningsfuldt og morsomt tableau - og så gik optoget i løftet stemning tilbage til Uhrenholdts Gård for at få en kop kaffe – og varmen. Sådan gik det til, at Lunden og Vrå igen fået en Kvindernes Eg.

LL

Billede 1. Her er optoget på vej fra Uhrenholdts gård

Billede 2. Lene Graarup gjorde historien levende..

Billede 12...og der blev naturligvis sunget...

Billede 15...Selveste Thit Jensen genopstod og gav træet et par ord med på vejen – og tilhørerne en festlig indføring kvindesagsretorik..

Kvindernes Eg og Kvindernes valgret i Vrå 1915-1918

Uddrag af Dansk Kvinde Samfund, Vrå Kreds’ protokol.

Dansk Kvindesamfund, Vrå Kreds blev stiftet den 12. januar 1911. I 1915 var der 62 medlemmer – både mænd og kvinder.

31. maj 1915. ”Der forhandledes om Foreningen skulde lade plante et Egetræ til Minde om Valgretten. Det vedtoges enstemmigt at plante en Mindeeg den 5. Juni; og det overdroges Bestyrelsen at sørge for at erholde en passende Plads i Anlægget ”Lunden”.

 

5. juni 1915, kl. 9 Morgen ”plantedes Mindeegen i Anlægget ”Lunden”. Hele Bestyrelsen og enkelte andre Mænd og Kvinder overværende Højtideligheden.

Sign.: Vilhelm Nielsen, Lovise Johansen, Inger Würtzen, Anna Andreasen, Katrine Møller, Sine Edslev

På billedet ses fra venstre: graver Vilhelm Nielsen, fotograf Thora Christensen, Lovise Johansen, Anna Andreasen, provstinde Kjær, Helene Hansen, lærer Schmidt, Inger Würtzen, lærerinde Katrine Møller, foreningens daværende formand Sine Edslev, førstelærer Edslev og købmand Hansen.

Egen er desværre fældet, hvornår vides ikke.

I Thomas Olesen Løkkens Vrå Avis stod følgende notits den 17. januar 1916:

”Dansk Kvindesamfund holdt forleden møde på Afholdshotellet, hvor skoleinspektør Edslev gav en fremstilling af den ny Grundlov for at gøre kvinderne forståeligt, hvorledes den ny valgret skulle bruges.”

Der førtes en længere diskussion om dette emne. Bagefter gav formanden, fru Sine Edslev, oplysning om, at der påtænkes oprettet et kursus i samfundslære i Vrå, for at kvinderne kunne dygtiggøre sig til at modtage den ny ret, Grundloven gav dem.”

 7. november 1916 ”afholdtes medlemsmøde med diskussion. Man drøftede spørgsmålet om kvindernes stilling til partierne.

5. februar 1918 ”foredrag af hr. Sørensen Saksager om kvindernes retsstilling i og udenfor ægteskabet. Taleren omtalte til slut den ny valglovs virkemåde og gav en kort fremstilling af Rigsdagens sammensætning efter dens ikrafttræden.

18. marts 1918 ”afholdtes vælgermøde i Vrå, og Dansk Kvindesamfund forelagde de 4 kandidater interpellationerne. Fru stationsforstander Fogh fremsagde dem, og det føltes som et stort øjeblik for kvinderne første gang at have ret til at fremføre deres krav og påtage sig ansvaret for deres handlinger i dansk politik jævnbyrdige med mændene. Foråret 1918 bør aldrig glemmes af danske kvinder.”

30. marts 1918 ”afholdtes ekstra møde i D. K. S. i anledning af Landstingsvalget den 11. maj; der nedsattes to udvalg, et for hvert af partierne Radikal og Venstre.

Til Venstrepartiet blev valgt fru Kirstine Kristensen Bombæk, frk. Katrine Møller, frk. Helene Hansen, fru Anne Kristensen, Vrå Mølle og fru Fogh. Til det Radikale Parti blev fru Rosalie Andersen, fru Martha Schmidt, fru Marie Olsen, fru Anne Mortensen og Frk. Inger Dahl valgt. Det blev pålagt disse to udvalg at sørge for, at der kom kvinder på listen til valgmandsvalget til Landstinget.”

Sign.: Anne Kjær, Formand, Jens Kr. Andreasen, Thora Christensen og Martha Schmidt

Dansk Kvindesamfund, Vrå Kreds’ protokoller findes i dag på Vendsyssel Historiske Museum i Hjørring.

/arkivmedarbejder på Vrå Lokalhistoriske Arkiv